Når de fineste partikler sliber enhver tætning væk

Silikatslurry består af de fineste mineralpartikler suspenderet i en væske. I dette tilfælde er de i nanometerområdet, ved et tørstofindhold på op til 30 procent. Netop den finhed er problemet: partiklerne når tætningsspalter, som ingen grov korn nogensinde ville trænge ind i.

En excentersnekkepumpe håndterer indtil videre opgaven. I dens mekaniske tætning virkede silikatpartiklerne som et slibemiddel og sled løbende tætningsfladerne ned. Konsekvenserne kom som en kæde: voksende lækage, faldende levetid, stigende vedligeholdelsesindsats. Mediets tendens til at krystallisere gjorde det værre og lagde yderligere belastning på tætningsflader og bevægelige dele. Rotor og stator sled også. Operatøren sætter omkostningen for et enkelt svigt til flere tusind euro — og svigtene blev ved med at komme.

Et andet problem var lige så trættende i den daglige drift: det alkaliske medium skummer ved luftindtag. Skummet forlængede fyldningstiden pr. dunk, og hvad der løb over, gik tabt.

Før en egnet pumpe blev fundet, blev slurryen undersøgt i HODD-testfaciliteten under realistiske forhold. Tre spørgsmål var centrale: hvordan opfører mediet sig, mens det pumpes, hvor kraftigt skummer det, og hvad betyder det for pumpens hydraulik?

Teststanden arbejder med et transparent pumpehoved. Det gør synligt i drift, hvad der normalt forbliver skjult: hvordan kammeret fyldes, hvordan mediet opfører sig under slaget, om og hvor luft trækkes ind. Fotografierne på denne side stammer fra disse forsøg; det blå farvestof gør fyldningsniveauet inde i hovedet aflæseligt.

Først på det grundlag blev konceptet til pumpen udviklet.

Den ideelle løsning er en pumpe af typen Model TP, med mediepåvirkede dele i polypropylen og polyethylen.

Det afgørende konstruktionstræk er et fravær: ingen roterende aksel og ingen mekanisk tætning arbejder inde i det pumpede medium. Det fjerner netop det sted, hvor silikatpartiklerne tidligere satte sig og sled tætningsfladerne ned. Det eksisterer simpelthen ikke længere.

En anden egenskab adresserer skumdannelsen: strømningshastighederne inde i pumpen er lave. Mediet håndteres mere skånsomt, og der trækkes mindre luft ind end med en konstruktion, der accelererer det.

Operatøren får et løsningsforslag, hvis konstruktion hviler på forsøg med deres eget medium frem for på et datablad. Det slidpunkt, der tidligere forårsagede tilbagevendende omkostninger, er ikke længere til stede af konstruktion.

En note til kontekst: implementeringen er planlagt til 2026. Udsagnene om slid, skumdannelse og energibehov hviler på forsøgene i testfaciliteten og på pumpens konstruktion, ikke på målinger i løbende anlægsdrift.